Kampen for valgret og stemmeret for kvinder i Danmark blev kæmpet af både fattige og rige. Gennem et par kvindeportrætter fra Kalundborgegnen fortæller Lisbeth Pedersen historien om kvindekamp i Vestsjælland og demokratiets udvikling i Danmark.

Karoline Graves (1858-1932) levede under trange kår som fattig tjenestepige, syerske, møllerkone og museumskustode på Kalundborgegnen. Men hun opnåede også at komme på finansloven som forfatterinde. Hun skrev om levevilkår for de dårligst stillede i de formative år af demokratiets udvikling i Danmark fra 1849 til 1915. Hun var 56 år, før hun fik stemmeret med grundlovsændringen i 1915. Da havde folkelige vækkelser, protestmøder, skarpladte debatter og sågar frygt for oprør og borgerkrig været en del af den politiske dagsorden herhjemme i næsten et århundrede.

Ingeborg Møller (1867-1945) var lægefrue i Kalundborg og blandt foregangskvinderne i kampen for stemmeret for kvinder. Hun stammede fra en selvbevidst dansksindet familie i Flensborg, var uddannet lærerinde og havde kontakt til den kulturradikale kreds omkring Georg Brandes i København.

Med Karolines livseventyr på kanten af eksistensminimum og Ingeborgs arbejde for ligeret for mænd og kvinder illustrerer Lisbeth Pedersen nogle typiske omdrejningspunkter i fortællingen om demokratiets udvikling i Danmark. Hun skildrer udviklingen fra almene folkeforsamlinger og frygt for revolutioner i 1840’erne til mandemøder og kvindekamp på torvet i Kalundborg i 1909-10.

Lisbeth Pedersen samler i disse år fortællinger fra Vestsjælland, som afspejler dansk demokratihistorie, og knytter dem i sit foredrag til udvalgte fortællesteder på egnen.

Varighed: To timer inklusive pause.

Pris: 2.500 kr. (ekskl. moms) + transport. Pris udenfor Sjælland aftales individuelt.

Ingeborg Møller omkring 1910

Karoline Graves omkring 1915