Historieudvikler tilbyder konsulentarbejde for museer, der skal udgrave træ i vådbundsaflejringer og på havbunden. Lisbeth Pedersen tilbyder i den forbindelse sparring til at formulere strategier for udgravninger og valg af udgravningsmetoder.
Under udgravningsarbejdet kan Historieudvikler fungere som rådgiver for udgravningshold, og når udgravningsarbejdet er afsluttet, kan Historieudvikler vejlede i, hvordan fundene kan bidrage til fremtidig forskning.
Historieudvikler har arbejdet som specialkonsulent for Museum Lolland-Falster ved udgravning af fiskeanlæg af træ ved Femern Bælt og for Nationalmuseet ved undersøgelser af træanlæg på havbunden.
Udgravningsbistand kan omfatte:
- sparring til at formulere strategier og udgravningsmetoder
- udvikling af udgravningsmetoder
- deltagelse i udgravningsarbejder
- vejledning af udgravningshold
- rådgivning om udtagning af prøver til videnskabelige undersøgelser
- bistand til rapportskrivning og publicering.