Havstigning er ikke et nyt fænomen. Også i stenalderen skulle menneskene tilpasse sig omfattende havstigninger, mens de udnyttede havet og landskabet for at skaffe sig mad.
I foredraget ”Når havet stiger” tager Lisbeth Pedersen tilhørerne med helt ind på stenalderbopladserne, hen til ildstederne og ned i forrådskamrene med nødder, som musene gnavede i. Hun fortæller om det arkæologiske arbejde i forbindelse med opførelsen af Storebæltsforbindelsen og om, hvad der blev fundet, mens broen og tunnellen blev bygget. Under hav- og jordoverfladen lå levn, som fortæller om mennesker, kultur og natur gennem årtusinder.
Lisbeth Pedersen var ansvarlig for de landarkæologiske undersøgelser i 1987-1997, da broen og tunnellen blev bygget. I den periode arbejdede arkæologer og naturvidenskabsfolk både til lands og til vands for at sikre talrige videnskabelige fund og skrive om dem. Lisbeth Pedersen var medredaktør på bogen ”Storebælt i 10.000 år” i et banebrydende samarbejde med bygherren A/S Storebælt.
Varighed: To timer inklusive pause.
Pris: 2.500 kr. (ekskl. moms) + transport. Pris udenfor Sjælland aftales individuelt.